Få timer efter præsident Donald Trump erklærede en national nødsituation, landede det første sagsanlæg i Det Hvide Hus. Det kommer fra tre mindre grundejere i Texas, der efter planen skal lægge jord til en mur mod Mexico, som præsidenten vil bygge.
Da den amerikanske kongres kun ville give præsidenten penge til at bygge en mindre bid af muren, besluttede præsident Trump fredag at erklære en national nødsituation, som giver ham mulighed for tage pengene fra andre kasser uden om kongressen. Trump vil i alt skaffe 53 milliarder kroner til byggeri af 380 kilometer stålbarriere.




























