Dansk rapport: Sikkerheden er forbedret i dele af Syrien

Lyt til artiklen

Det er blevet mere sikkert at færdes i regeringskontrollerede områder i Syrien.

Især i Damaskus-provinsen, hvor hovedstaden ligger, er sikkerheden øget.

Det viser en landerapport, der er udarbejdet af Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp.

»Siden den syriske regering tog fuld kontrol over Damaskus-provinsen i maj 2018, er sikkerhedssituationen betydeligt forbedret«, står der blandt andet.

Major: For IS slutter krigen ikke med tab af sidste lomme

Rapporten siger intet om, hvorvidt det er sikkert at sende flygtninge retur til Syrien. Den er udarbejdet på baggrund af en mission til Damaskus i Syrien og Beirut i Libanon fra 16. til 17. november sidste år.

»Ingen sikkerhedshændelser såsom beskydning, sammenstød og oprørslignende angreb havde fundet sted i provinsen på tidspunktet for missionen med undtagelse af de israelske bombardementer af områder med militære anordninger tæt på Damaskus Lufthavn«, står der i rapporten.

Formålet med missionen i november var at skaffe oplysninger om problemstillinger ved asylansøgeres returnering til Syrien.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her