Nu venter andet topmøde med Kim Jong-un: Trump er klar til at forhandle atomafrustning med Nordkoreas leder

 Donald Trump forlader Air Force One i Noi Bai International Airport  Hanoi, Vietnam.
   Foto: Manan Vatsyayana/Ritzau Scanpix
Donald Trump forlader Air Force One i Noi Bai International Airport Hanoi, Vietnam. Foto: Manan Vatsyayana/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

USA's præsident Donald Trump er tirsdag aften lokal tid landet i Vietnam.

Her skal han onsdag for anden gang møde Nordkoreas leder, Kim Jong-un, for at forhandle om bortskaffelse af de nordkoreanske atomvåben.

Den amerikanske præsidents fly, Air Force One, satte hjulene ned i Hanois lufthavn.

Kim Jong-un ankom lidt tidligere efter en togrejse fra hovedstaden Pyongyang, der har varet to en halv dag.

Forhandler onsdag og torsdag

Trump og Kim spiser onsdag middag sammen og fortsætter deres forhandlinger torsdag.

Trump har sagt, at han har store forventninger til mødet. Men blandt diplomater og kendere af Nordkorea er forventningerne en del lavere.

De to mødtes sidst for otte måneder siden i Singapore. Det mundede ud i en hensigtserklæring om en atomvåbenfri koreansk halvø. Men uden detaljer om, hvordan det skal ske.

Mødet kom i stand efter et 2017, hvor begge parter have truet med krig og atomødelæggelse.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her