Ét tusinde civile yemenitter er dræbt af britiske og amerikanske bomber.
Fakta
Krig i Yemen
Blandt dem flere end 120 børn.
Det var næppe meningen. Men det er én af konsekvenserne ved den foreløbig fire år lange krig.
Der var blod allevegne. Fingre og indvolde overalt
Både USA og Storbritannien har leveret våben til den arabiske alliance anført af Saudi-Arabien og de Forenede Arabiske Emirater, som fører krig mod den såkaldte Houthi-bevægelse i Yemen.
Nu fremlægges en undersøgelse af 27 ulovlige luftangreb i Yemen, hvor mindst 203 mennesker blev dræbt og næsten 750 såret. Undersøgelsen når frem til, at der er anvendt amerikanske og britiske våben i alle disse arabiske angreb. Den er lavet af den kristne organisation PAX sammen med det amerikanske University Network for Human Rights, UHRN.
Lukrativ våbeneksport
Det er første gang, det afsløres, at britiske våben er blevet anvendt i mindst fem ulovlige luftangreb i Yemen, skriver The Independent.
Det er kun få uger siden, at det britiske overhus’ internationale udvalg vurderede, at britiske våben har bidraget til »betragtelige civile tab« og derfor formentlig er ulovlige. Premierminister Theresa May har afvist at indstille våbensalget.
Storbritannien har solgt våben til Saudi-Arabien for henved 35 milliarder danske kroner, siden kongedømmet i marts 2015 indledte sin intervention i Yemen.
Saudi-Arabien giver penge til Yemen med den ene hånd og bombarderer landet med den andenUSA har alene i de seneste to år solgt våben til Saudi-Arabien for næsten 200 milliarder kroner. Kritik af saudi-arabiske luftangreb mod civile mål fik i november sidste år USA til at indstille sin hjælp med brændstofpåfyldning af saudiarabiske jagerfly i luften.
Repræsentanternes Hus i Washington har opfordret til at sætte USA’s militære bidrag til Saudi-Arabiens krigsførelse i Yemen i bero. Det ventes Senatet også at gøre. Præsident Trump har varslet, at hans regering vil nedlægge veto mod beslutningen.
Et mønster af vestlige bidrag
»Rapporten viser, at der er et mønster bag tilsyneladende ulovlige luftangreb, hvor vestlige våben er blevet brugt af koalitionen. Det beviser, at USA og Storbritannien har spillet en rolle i myrderierne og ødelæggelserne, der foregår i Yemen lige nu«, siger Ruhan Nagra, een af UHRNs forfattere til den 128 sider lange undersøgelsesrapport.
Mad risikerer at rådne op under sultkatastrofe i YemenIsær Saudi-Arabien og Emiraterne er blevet kritiseret for luftbombardementerne, som har ramt lokale markeder, hospitaler, bryllupper og andre civile mål. De to lande afviser at have gjort noget galt. De indledte deres intervention for at hindre den iransk-støttede Houthi-milits i at tage kontrol med hele Yemen efter, at militsen havde fortrængt den folkevalgte regering fra hovedstaden, Sana’a.
Undersøgelsen af den militære eksport til Saudi-Arabien kaldes den »mest omfattende til dato« af CAAT, en britisk bevægelse mod våbensalg.
Bombede en bryllupsfest
Undersøgelsen er gennemført ved hjælp af den yemenitiske organisation »Mwatana«, som har været i stand til at sende folk ud på alle angrebsmål for at se og fotografere ødelæggelserne og samle vidnesbyrd. Blandt de undersøgte luftangreb er et saudisk bombardement, som ramte en bryllupsfest i det nordlige område Haijah – 21 blev dræbt og 97 såret, skriver The Independent.
»Der var blod allevegne. Fingre og indvolde overalt«, siger moderen til brudgommen, den 50-årige Amina al-Shahb, i rapporten. »Ligdele hang i træer og klipper, og folk forsøgte at samle så mange af dem som muligt. De resterende dele blev spist af hunde«.
Det konservative medlem af Underhuset, Andrew Mitchell, siger til The Independent: »Hvis disse undersøgelser afslører brud på international lov og krigens regler, må de ansvarlige – lige meget hvem de er – stilles til ansvar«.
Der er gennemført mange andre luftangreb, hvor det har været umuligt at besøge angrebsstedet.
fortsæt med at læse




























