550 er dræbt efter cyklon har hærget flere afrikanske lande

Lyt til artiklen

Dødstallet efter cyklonen Idai, der i mere end en uge har hærget en række afrikanske lande, er steget til 550.

Det skriver nyhedsbureauet AP på baggrund af opgørelser fra FN og flere afrikanske regeringer.

Cyklonen har skabt enorme oversvømmelser, og dødstallet forventes at stige over de næste par dage.

Foreløbigt er 242 mennesker omkommet i Mozambique og 56 i Malawi. Og senest har Zimbabwes forsvarsminister bekræftet, at 259 zimbabwere har mistet livet.

I Zimbabwe fik de voldsomme skybrud en dæmning til at kollapse, hvormed en række landsbyer ifølge lokale medier er under vand.

/ritzau/

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her