EU-lederne så det i Bruxelles i sidste uge: Den britiske premierminister, Theresa May, var færdig. Hun havde, som en diplomat sagde, mistet »gløden«, hun havde ikke mere at komme med. Der var ikke mere kampgejst i Theresa May. Hun var nået til enden af den Brexit-vej, hun betrådte 13. juli 2016, da hun blev premierminister.
Onsdag aften, lidt over 18, smed hun sit allersidste kort til det parti, hun kom til at stå i spidsen for i godt 1.000 dage: Hun smed sig selv.