Volodymyr Selenskij har ingen praktisk erfaring med praktisk politik. Og dog kender han rollen som præsident ud og ind.
Han spiller hovedrollen i en ukrainsk tv-serie, der minder en del om danske ’Borgen’ både i tema og popularitet. Selenskijs version er dog en komedie. Og hovedpersonen ryger direkte til tops uden at kende noget til det politiske spil overhovedet. Hans figur er en historielærer, hvis snusfornuftige kritik af de etablerede politikere går viralt på sociale medier. Før den stakkels lærer får set sig om, er han blevet valgt til præsident. Og ’Folkets tjener’, som serien hedder.




























