Mønsteret er velkendt: Først åbnes ild mod Israel, gerne med raketter og missiler. Så kommer det israelske svar med kraftige bomber, rettet mod udvalgte mål i Gaza.
Efter nogle dage med intens beskydning kommer så våbenhvilen, de nyeste tal på det, der skete, og de gensidige beskyldninger om skyld og ansvar.
Således også denne gang, hvor weekendens beskydning ser ud til at være standset af en våbenhvileaftale, der ifølge nyhedsbureauet Reuters er indgået fra klokken 04.30 i nat. Den er ikke bekræftet fra israelsk side.
Ca. 700 raketter affyret fra Gaza
Det har været en forholdsvis heftig beskydning fra Gaza-palæstinensernes side, viser tal fra israelske medier gengiver. Omkring 700 raketter er affyret mod mål i Israel. Det har kostet fire israelske liv og såret snesevis. 240 raketter blev standset af landets missilforsvar.
Beskydningen har truet de omkring 70.000 israelere, der lever nær grænsen til Gaza og som blev beordret i beskyttelsesrum under konflikten. Over 200.000 børn har fået skolegangen suspenderet.
I Gaza mistede 23 mennesker livet, da Israel som svar på angrebene forsøgte at få ram på ledere fra Hamas og fra den væbnede milits Islamisk Jihad. Ifølge det israelske forsvar har man ramt omkring 40 mål i Gaza i løbet af de seneste par dage, blandt dem undergrundsanlæg, lagre og observationsposter.
Forsvaret viser også optagelser af et angreb på en mand, der menes at være ansvarlig for kanaliseringen af økonomisk støtte fra præstestyret i Iran til Hamas og Islamisk Jihad.
Mens våbnene talte, forsøgte FN sammen med Egypten og Qatar at få nedfældet betingelserne for den våbenhvile, der nu har fået parterne til at indstille skydningen.
»Endnu en gang står Israel over for raketsalver fra terrorgrupperne Hamas og Islamisk Jihad. Vi støtter Israel 100 procent i sit forsvar af sine borgere«, erklærer den amerikanske præsident Donald Trump via Twitter.
Også EU’s udenrigstjeneste vender sig mod de palæstinensiske angreb. »De tjener kun den endeløse vold og konflikt« og står i vejen for en langsigtet løsning, som ifølge EU forudsætter, at det palæstinensiske selvstyre kan vende tilbage til Gaza. Det er blevet forvist fra området af Hamas, der er registreret som en terrororganisation af EU.
Blokaden af Hamas rammer Gazas befolkning
Tilbage står de uløste problemer med Gazas gentagne angreb på Israel og den blokade, Egypten og Israel opretholder for at hindre Hamas’ adgang til våben. Blandt andet har kamphandlingerne betydet, at tankvogne med brændstof er blevet standset, fordi raketter slog ned nær køretøjerne.
For beboerne i Gaza er prisen for konflikten og Hamas’ styre høj. 38 procent lever ifølge FN’s tal i fattigdom. Hver fjerde er arbejdsløs. Lønningerne er gået ned med en femtedel på seks år. Over halvdelen af befolkningen har ikke sikkerhed for, at de også får mad på bordet i morgen.
Til gengæld har Hamas at dømme efter en opgørelse i den israelske avis Haaretz et sted mellem 5.000 og 6.000 raketter liggende klar og omkring 30.000 mand indrulleret i sin væbnede milits.
Siden krigen i 2014 har Hamas brugt store ressourcer på at bygge undergrundsanlæg og -tunneller for at undgå, at Israels forsvar kan få ram på militsernes grej og mandskab.
fortsæt med at læse
