Danske myndigheder har taget kontakt til kurdiske myndigheder i Syrien med henblik på at få en såret dansk statsborger i en flygtningelejr i Syrien til Danmark.
Det fortæller Abdul Kareem Omar, der er udenrigskoordinator for de kurdiske myndigheder. Han siger til TV2, at der forhandles om, hvorvidt den sårede kan komme til Danmark for at få behandling.
Ifølge TV2 er der tale om en dreng, der befandt sig i landsbyen Baghouz, som var Islamisk Stats sidste bastion i Syrien, da byen i marts faldt til de kurdisk-ledede styrker.
Danske børn er også fanget i berygtet lejr: »Vi har et ansvar for at få de børn ud, hellere i dag end i morgen«Her blev drengen ramt af skud i ryggen, da han flygtede fra byen.
»Jeg har ikke konkrete detaljer om hans situation, men efter hvad jeg hører, er han ikke i livsfare. Han meldes i stabil tilstand, men har brug for langvarig behandling«, siger Abdul Kareem Omar til TV2.
Moderen har accepteret at få drengen til Danmark
Ifølge koordinatoren henvendte danske myndigheder sig for at få drengen til Danmark. Det nægtede kurderne oprindeligt, medmindre barnets mor gav sin tilladelse.
Moderen har siden givet tilladelse til, at drengen udleveres til Danmark.
»Nu venter vi på dem (de danske myndigheder, red.)«, siger Abdul Kareem Omar til TV2.
Unicef har hjulpet 270 børn ud af syriske lejre: Vi er klar til at hjælpe danske børnOgså Norge forsøger at få statsborgere hjem.
De kurdiske myndigheder bekræfter også til den norske tv-station NRK, at norske myndigheder har fået udleveret fem børn med norsk statsborgerskab.
Det norske udenrigsministerium har bekræftet, at embedsmænd har mødtes med Abdul Kareem Omar. Derudover har ministeriet ingen kommentar.
Tidligere har avisen VG skrevet, at der er en norsk delegation i Syrien for at håndtere eventuelle sager om norske statsborgere i flygtningelejre der.
Ifølge NRK har Sverige tidligere taget imod syv forældreløse børn.
ritzau
fortsæt med at læse


























