To tankskibe udsat for eksplosioner i Oman-bugten. Det ene i brand. En lufthavn i det sydlige Saudi-Arabien ramt af en raket, 26 civile såret.
Ingen af angrebene – hvoraf dét i Saudi-Arabien fandt sted onsdag og angrebene på de to tankskibe tidligt torsdag – havde officielt Iran som afsender. Men begge angreb bliver øjeblikkeligt tillagt Iran af det saudiske kongehus og den amerikanske regering.


























