Den liberale EU-gruppe Forny Europa har onsdag valgt den tidligere rumænske premierminister Dacian Ciolos som ny formand i EU-Parlamentet.
Det bekræfter de to danske europaparlamentarikere Morten Helveg Petersen (R) og Morten Løkkegaard (V), som begge sidder i gruppen, fra et møde i Bruxelles.
»Han er en god kompromiskandidat, som alle kunne blive enige om. Han står for en god borgerlig linje. Helt anderledes end den lidt venstreorienterede linje. Det er en god ting«, siger Løkkegaard.
Magtkampen kan kulminere i denne uge, og Vestager er den ene af to centrale brikkerDen tidligere rumænske premierminister erstatter belgieren Guy Verhofstadt.
Verhofstadt har i årevis delt vandene, og han er kendt for at dele verbale lussinger ud i Europa-Parlamentet.
Ciolos var regeringschef i Rumænien fra 2015 til 2017. Han var EU-landbrugskommissær i Manuel José Barossos kommission fra 2010 til 2014.
Løkkegaard, der selv er blevet valgt som en af flere næstformand i gruppen, ser frem til mere styring i gruppen.
Forny Europa, som indtil for nylig hed Alde, har ifølge den danske parlamentariker til tider være præget af 'management by confusion' (forvirringsledelse).
»Det nytter ikke noget«, siger Løkkegaard.
ritzau
fortsæt med at læse




























