De to mænd kom ind på den populære restaurant Leopold Cafe i den indiske storby Mumbai. Klokken var kvart i syv om aftenen, og stedet var fyldt med mennesker.
Karad Jadhav arbejdede som tjener og kan huske, at de to mænd satte sig ved bord 10. Han ofrede dem ikke yderligere opmærksomhed, før en af mændene rejste sig og lod, som om han skulle på toilettet. Men i stedet gik han hen til et hjørne af restauranten og tog en granat op af sin taske, som han smed ind blandt gæsterne.




























