Spekulationerne om en mulig kinesisk indgriben i Hongkong med militær- og politistyrker er taget til i styrke, efter at flere kinesiske statsmedier det seneste døgn er begyndt at vise billeder af lange rækker af politikøretøjer, som kører ind i den kinesiske by Shenzhen.
Shenzhen ligger lige op ad grænsen til Hongkong, og derfor kan den massive stationering af politistyrker i byen læses som en advarsel fra den kinesiske regering om, at den vil gribe ind, hvis urolighederne fortsætter i Hongkong.




























