For et par uger siden var USA’s præsident, Donald Trump, i New Jersey på arbejdsferie, og nogle fra staben i Det Hvide Hus var med. Også nogle journalister var fulgt med, og de boede på Embassy Suites hotel i Berkeley Heights. En aften sad de og spiste middag med en medarbejder fra Donald Trumps pressestab og så hans personlige assistent, den 28-årige Madeleine Westerhout.
I modsætning til en lang række af andre ansatte i Det Hvide Hus, som er blevet fyret eller selv er gået, har Madeleine Westerhout været ved Trumps side fra han tiltrådte i 2017.



























