Lederen af det britiske arbejderparti Labour, Jeremy Corbyn, siger, at hans parti ønsker et parlamentsvalg.
»Denne uge er måske den sidste chance, vi har for at få stoppet et no-deal brexit«, siger Corbyn og tilføjer, at et valg er nødvendigt, hvis det ikke lykkes.
Han siger også ifølge Reuters, at der kan komme et mistillidsvotum til premierminister Boris Johnsons regering.
»I vil inden for de kommende 48 timer få en klar idé om, hvad vi lægger op til«, siger Corbyn.
Premierminister Boris Johnson insisterer på, at han må holde fast på muligheden for et kaotisk brexit i et forsøg på at presse EU til at gå ind på at forhandle med briterne om en bedre aftale.
Politiken forklarer: Hvad har Boris Johnson lige gjort?Det betyder samtidig, at EU-tilhængere i parlamentet kun har ganske få dage til at forsøge at forhindre Johnson i at gennemføre et hårdt brexit, når de tirsdag vender tilbage fra sommerpausen.
Johnson har vendt op og ned på en række politiske traditioner og skabt vrede både blandt tilhængere og modstandere af brexit, siden han overtog posten som premierminister efter Theresa May i juli.
ritzau
fortsæt med at læse




























