Internationalt Red Barnet advarer om, at muligheden for at hente kvinder og børn ud af Syrien forsvinder hurtigt, efter at knap 800 internationale kvinder og børn er flygtet fra lejren Ain Issa efter et tyrkisk luftangreb.
»Igen opfordrer vi på det kraftigste til, at udenlandske regeringer henter deres statsborgere hjem, mens de kan. Muligheden forsvinder hurtigt nu«, siger Sonia Khush, som er direktør for International Red Barnets indsats i Syrien i en mail til Politiken.
International Red Barnet er i Ain Issa-lejren og oplyser til Politiken, at det anneks, hvor 249 kvinder og 700 børn med IS-forbindelser, har siddet tilbageholdt, nu er helt tomt. Desuden fortæller de, at maskerede mænd på motorcykler cirkulerer om lejren.
De fleste af de flygtede kommer fra Europa, heriblandt Sverige og Norge, siger chef for det kurdiske flygtninge-og migrationsministerium, Sheikhmous Ahmed, til svenske Expressen. Ifølge AFP er lejren nu uden vagter.
Risiko for bortkomne børn
Internationalt Red Barnet advarer om, at der er fare for, at børn kan blive væk i det kaos, der er opstået omkring Ain Issa-lejren.
Politiken har været i kontakt med den forhenværende kurdiske leder Saleh Muslim, der stadig er aktiv i det selvudnævnte kurdiske selvstyre i Nordøst-Syrien. Han bekræfter, at de knap 800 internationale IS-fanger er stukket af, men har ingen yderligere informationer.
Hundredvis af IS-fanger kan være flygtet fra fangelejr i Syrien efter tyrkiske bombardementerIfølge Red Barnet har de kurdiske myndigheder taget nogle af kvinderne, der forsøgte at flygte, til et andet sted.
»Men mange er flygtet, og nogle ved vi ikke, hvad der er sket med«, siger Sonia Khush.
Byen Ain Issa, hvor der bor 25.000 mennesker, er nu rømmet for mennesker. Alle er flygtet til mere sikre områder, oplyser organisationen og tilføjer, at 210.000 mennesker er blevet drevet på flugt i løbet af de seneste tre dage.
Ifølge Amjad Yamin, pressechef for Red Barnets indsats i lejrene i det nordøstlige Syrien, er de små 1.000 kvinder og børn, der er flygtet fra Ain Isa-lejren søgt forskellige steder hen.
»Vi ved, at de alle - da kamphandlingerne nærmede sig - forlod det anneks, hvor de udenlandske familier boede«, siger Amjad Yamin, der løbende er i telefonisk kontakt med Red Barnets personale i og omkring lejrene fra organisationens kontor i Jordan.
Nogle af de flygtede er taget af myndighederne.
»Om det er kurdiske eller koalitionens myndigheder, ved vi ikke. Andre er flygtet fra lejren og vandrer omkring. Og så er nogle gået ind i lejren, hvor de syriske fanger befinder sig, og har blandet sig med dem«, siger Amjad Yamin« og tilføjer:
»Hvor mange der har gjort hvad, ved vi ikke. Vi ved bare, at annekset er helt tomt«.
USA: Tyrkerne vil udvide angreb
Samtidig oplyser den amerikanske forsvarsminister Mark Esper, at amerikanerne nu trækker deres 1.000 soldater helt ud af det nordlige Syrien, efter at de er blevet fanget mellem tyrkiske og kurdiske styrker.
USA er ved at forberede en »evakuering« af landets 1.000 tropper i det nordlige Syrien.
»Så vi har amerikanske styrker, der angiveligt er blevet fanget mellem to fremrykkende hære, og det er en meget uholdbar situation. Så jeg talte med præsidenten i aftes, efter diskussioner med resten af det nationale sikkerhedshold, og han gav ordren til, at vi begyndte en velovervejet tilbagetrækning af styrker fra det nordlige Syrien«, siger han til CBS News.
Pentagon: Amerikanske tropper er blevet angrebet i SyrienMark Esper fortæller desuden, at amerikanerne har fået nye informationer om, hvordan den tyrkiske strategi ser ud.
»I løbet af de seneste 24 timer har vi fundet ud af, at tyrkerne sandsynligvis har planer om at udvide deres angreb yderligere syd- og vestpå, end de oprindeligt havde planlagt. Vi har også fundet ud af, at SDF forsøger at lave en aftale, om du vil, med syrerne og russerne om et modangreb på tyrkerne i nord«, siger Mark Esper.
Al-Hol-lejren, hvor der sidder knap 70.000 kvinder og børn heriblandt danske kvinder og børn, ligger syd for den zone, som tyrkerne i første omgang har erklæret, de vil indtage.
42 danske børn og voksne: IS-leder opfordrer krigere til at befri indsatte i syriske lejre og fængslerIngen ændret dansk strategi
Tilbagetrækningen kommer, en uge efter at præsident Donald Trump erklærede, at han ville flytte en stor del af de amerikanske styrker til andre steder i landet fra det nordlige Syrien, hvor de har støttet de kurdiske styrker i kampen mod Islamisk Stat.
Danmark har 12 voksne statsborgere og 30 børn i alderen 0 til 14 år siddende i lejrene Al-Hol og Al-Roj, som endnu ikke har været berørt af kampene. Den danske regering vil ikke hente kvinderne hjem, og kun overveje børnene i særlige humanitære situationer.
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) sagde torsdag til Politiken, at den tyrkiske offensiv ikke ændrer den danske strategi.
Tyrkisk angreb giver dansk dilemma: Skal regeringen hente danske statsborgere og deres børn hjem fra lejre i Syrien?»Den igangsatte tyrkiske offensiv i grænseområdet berører aktuelt ikke direkte de kurdiske tilbageholdelseslejre- og faciliteter. Den store al-Hol-lejr ligger et stykke inde i landet. Fra regeringens side følger vi selvfølgelig udviklingen på jorden i det nordøstlige Syrien meget nøje, ligesom vi har tæt kontakt med andre lande i EU-kredsen. Den nuværende situation ændrer ikke ved regeringens meget klare linje hvad angår fremmedkrigere udrejst fra Danmark og håndteringen af de svære sager med børn«, lød det.
Frygter at børn flakker om
Mens Ain Issa-lejren ligger tæt på kamphandlingerne, er der længere til to andre lejre - Al-Roj og Al-Hol - hvor situationen i følge Amjad Yamin fra Red Barnet da også er mere rolig. Men det kan hurtigt ændre sig.
»Efter tre dage var der 100 fordrevne civile. I morges var tallet så 200.000 mennesker. Nu ved vi ikke, hvilken vej og hvor langt den militære operation fortsætter, men udvikler det sig, så vagterne forlader lejrene, vil folk i lejrene jo rømme dem«, siger han.
»Og det hele kan hurtigt blive så kaotisk, at vi ikke længere har nogen myndigheder at tale med. Hvordan skal vi så finde de udenlandske borgere? Hvordan skal vi genhuse dem? Hvem vil have ansvaret for dem? Og kan vi overhovedet arbejde i området? Alle svarene afhænger jo af, hvem der har magten i om rådet om nogle dage«, siger talsmanden, der især er bekymret for børnenes skæbne.
»Mange af dem er alene og har ikke nogen familie til at tage sig af dem. Og hvis ikke vi kan være der længere på grund af kamphandlingerne, ved jeg ikke, hvad der vil ske«.
fortsæt med at læse
