Vi står i dag med to fortællinger om Ukraine«, fastslog USA’s højest placerede udsending i Ukraine, William Taylor, da han sent tirsdag dansk tid kom med sin officielle udlægning af den Ukraine-sag, der kan ende med en rigsretssag mod USA’s præsident Trump.
Den ene fortælling er grim. Eller med William Taylors ord: »Det er en hadefuld fortælling om whistleblowere, hr. Giuliani (præsident Trumps private advokat og tidligere borgmester i New York, red.), alternative kanaler, noget-for-noget, korruption og indblanding i valg (USA’s eget, red). I den fortælling er Ukraine en rekvisit«.


























