Storbritannien kommer ikke til at forlade EU torsdag.
Det står klart, efter at EU's medlemslande har godkendt en udsættelse af brexit til 31. januar 2020. Det skriver EU-præsident Donald Tusk på Twitter.
Datoen er dog fleksibel, hvilket betyder, at briterne kan træde ud EU inden, hvis de endeligt får godkendt en aftale.
Den britiske premierminister, Boris Johnson, bad i sidste uge modvilligt om en tre måneders udskydelse af skilsmissen.
Boris Johnson fik ellers flertal i det britiske parlament for sin 'skilsmisseaftale' med EU, men et flertal i parlamentet forkastede hans tidsplan.
Det var meningen, at Storbritannien skulle forlade EU 31. oktober, altså på torsdag.
Det er tredje gang, at brexit bliver udskudt. Oprindeligt skulle briterne have været ude af samarbejdet 29. marts i år.
ritzau/politiken
fortsæt med at læse



























