Stabschefen for Maltas regering, Keith Schembri, er tirsdag trådt tilbage, og politiet bekræfter, at det fortsætter med at efterforske drabet på den undersøgende journalist Daphne Caruana Galizia i 2017.
Schembri er tidligere blevet afhørt i sagen.
Også landets turistminister, Konrad Mizzi, er tirsdag gået af. Hans afgang har at gøre med skandalen om drabet på journalisten. Men Mizzi afviser, at han har gjort noget galt, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Tre er fængslet for mordet på undersøgende journalist, men bagmanden har skjult sine sporPremierminister Joseph Muscat oplyser, at stabschef Schembri mandag aften fortalte ham, at han ville træde tilbage.
Hans afgang kommer, samtidig med at politiet siger, at det vil intensivere afhøringen af folk, der kan give flere oplysninger om mordet på Caruana Galiza.
Avisen Times of Malta skriver, at Schembri er blandt dem.
Caruana Galiza blev dræbt af en bilbombe i oktober 2017. Hun var kendt for at lede efter oplysninger om økonomisk kriminalitet blandt højt placerede maltesere.
Blokindlæg om korruption
Forud for sin død postede Caruana Galiza en række blogindlæg med beskyldninger om korruption i regeringen. Både Schembri og Mizzi var blandt de personer, hun anklagede, skriver Reuters.
Premierminister Muscat siger, at han ikke er blevet informeret om, hvorvidt Schembri er ved at blive afhørt af politiet.
»Jeg ved ikke, om han blev afhørt, eller hvad han bliver afhørt om, siger han.
Der har været pres på Schembri siden sidste uge for at få ham til at gå.
Her blev rigmanden Yorgen Fenech anholdt og omtalt som en interessant person i forbindelse med mordsagen.
ritzau
fortsæt med at læse




























