Bangladesh dømmer syv til døden for at dræbe 22 på café

De senere dødsdømte føres ind i retssalen.  Foto: Munir Uz Zaman/Ritzau Scanpix
De senere dødsdømte føres ind i retssalen. Foto: Munir Uz Zaman/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

En domstol i Bangladesh har onsdag idømt syv medlemmer af en islamistisk gruppe dødsstraf for at have planlagt og udført et angreb mod en café i hovedstaden Dhaka i 2016.

Ved angrebet blev 22 mennesker dræbt, de fleste af dem udlændinge.

Efter dommen var afsagt i en tæt pakket retssal, råbte de anklagede 'Allahu Akbar' (Gud er den største), fortæller øjenvidner.

»Anklagerne mod dem blev bevist hinsides al tvivl. Domstolen gav dem den højeste straf«, lyder det fra den offentlige anklager.

Angrebet den 1. juli 2016 var rettet mod en café, der var populær blandt udlændinge, der var bosat i byens diplomatiske kvarter.

Her tog de militante islamister gæster som gidsler, og mange blev over 12 timer henrettet. Blandt dem var ni italienere, syv japanere, en amerikaner og en inder.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her