Det er sådan et klassisk møde, hvor kandidaten møder vælgerne til en ærlig snak.
Men et særligt tv-klip herfra er lige nu alle vegne i de amerikanske medier. For her bliver det tilsyneladende meget ærligt.
Det foregår i Iowa og den slanke, tidligere demokratiske vicepræsident Joe Biden - afslappet uden slips - står med mikrofonen foran en forsamling vælgere.
Han er en af kandidaterne til at blive demokraternes udfordrer af præsident Donald Trump til det amerikanske præsidentvalg i 2020.
»Lad os lave armbøjninger sammen, lad os løbe, lad os gør hvad end du vil. Lad os tage en IQ-test«.
En ældre, trind vælger får så mikrofonen og anklager Joe Biden for at have »sendt« sin søn til Ukraine for at »sælge adgang til præsidenten«.
En ansat gør mine til at ville standse vælgeren, men Joe Biden siger, at manden kan forsætte og giver så igen: »Du er en forbandet løgner, mand. Det er ikke sandt. Og ingen har nogensinde sagt det. Ingen har bevist det«.
Det, vælgeren henviser til, er, at Bidens søn arbejdede for et ukrainsk olieselskab - et job han fik, mens hans far som vicepræsident havde ansvaret for USA’ energipolitiske forhandlinger med netop Ukraine. Sagen bliver med garanti en del af en kommende valgkamp, hvis Biden bliver demokraternes kandidat.
Pelosi går videre med rigsretsproces mod TrumpKonkurrence i armbøjninger
På mødet begynder et større mundhuggeri mellem Biden og vælgeren. Vælgeren siger eksempelvis, at Biden ikke har mere rygrad end den siddende præsident Trump. Han mener også, at Biden er for gammel til være præsident. Det får den slanke Biden til at udfordre vælgeren til at teste hans form.
»Lad os lave armbøjninger sammen, lad os løbe, lad os gøre, hvad end du vil. Lad os tage en IQ-test«.
Manden svarer igen, at han ikke vil stemme på Biden, hvortil Biden replicerer: »Du er for gammel til at stemme på mig«.
Senere har flere medier fat i den ældre herre, som ikke vil give sit navn, men viser sig at være 83 år og pensioneret landmand. Joe Biden er tidligere vicepræsident, senator og advokat og 77 år.
123 sider: Republikanerne går til modangreb med forsvarsskrift for TrumpSeancen har nærmest overskygget, at den tidligere udenrigsminister John F. Kerry har sagt, at han støtter Joe Bidens kandidatur til at blive den demokratiske præsidentkandidat.
Og kommentatorer på tv-kanalerne udlægger skænderiet. En fremhæver, at det er godt, at kandidaterne viser lidenskab; at de virkelig mener noget.
Mens New York Times noterer, at Bidens angreb kommer på et tidspunkt, hvor demokratiske vælgere har givet udtryk for, at han skal forsvare sig selv og sin familie mere aggressivt.
Kilde: CNN.com, CBS News, CNBC.com New York Times
fortsæt med at læse



























