Det, der skulle have været en storslået fejring af NATO’s 70 års fødselsdag, har udviklet sig til en pinlig affære.
Efter at det kom frem, at den amerikanske ambassadør, Carla Sands, nedlagde veto mod Stanley Sloans rolle som hovedtaler ved konferencen, har Atlantsammenslutningen, der er medarrangør, nu valgt at aflyse hele konferencen på grund af stridighederne.
»Det her er et udtryk for foragt mod den frie forskning, som klæder dem (red. den amerikanske ambassade) virkelig dårligt«, siger Politikens udlandsredaktør Michael Jarlner.
Han fortsætter:
»Det her er fuldstændig uhørt. Den type indgriben vil jeg forbinde med en helt anden type regimes ambassade, og ikke den amerikanske, der ellers tidligere har stået for at skabe rum for uafhængig og fri forskning«.
Det er en pinlig affære for alle parter.
Aflysningen har vækket røre ikke kun i Danmark men rundt om i hele verden, forklarer Michael Jarlner. Der er en del, der er er kritiske overfor den måde, den amerikanske ambassade udfører en form for censur af den frie offentlige debat.
Er det overhovedet acceptabelt, at den amerikanske ambassade aflyser Stanley Sloans tale?
»De (red. den amerikanske ambassade) er jo selv medværter for konferencen, så derfor kan de gøre, hvad de vil, men jeg synes det er opsigtsvækkende, at en amerikansk ambassadør agerer på den måde. Man vil jo rigtig gerne høre hvad hendes (red. Carla Sands) egen forklaring på det«
Hvilket signal sender den amerikanske ambassade, når de agerer sådan?
»Det er jo et skræmmende, hvis det her bliver normalen. Vi står overfor en situation, hvor selv verdens såkaldt største demokrati sætter en standard for, at det er i orden at fravælge kritiske debatter og udelukke kritiske forskere«.
»Det her er opskriften på, hvordan man skaber en dårlig sag for sig selv«.
Nye tider, nye værdier
Der var intet andet at gøre end at aflyse hele NATO-konferencen, der skulle have været afholdt 10. december. »Forløbet er blevet for problematisk«, lød det fra Atlantsammenslutningens generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe.
Og den beslutning er Politikens udlandsredaktør, Michael Jarlner enig i.
»Ellers ville de jo have føjet sig for det politisk pres fra den amerikanske ambassade, så det her er den rigtige måde at lave damage control. Men det er en pinlig affære for alle parter«.
Hvilke konsekvenser kan det have for den amerikanske ambassades troværdighed?
»En ting er, at vi ser en amerikansk ambassadør, der udtrykker sig langt klarere og mere kritisk end tidligere ambassadørerne. Det kan man have forskellige holdninger til, men der, hvor det bliver rigtig nasty, er, at vi har været vant til, at USA har respekteret folk med andre holdninger og meninger, men det gør man tydeligvis ikke længere, hvilket den her misere er et eksempel på.
»Når den amerikanske ambassade for fremtiden er involveret i konferencer, vil det være med en bevidsthed om, at der formentligt kun optræder forskere, der ikke siger Donald Trump imod. Det her afspejler en disrespekt overfor en diskussion hvor kvalificerede meninger brydes.
»Det er ikke en værdi, jeg før har forbundet med USA«.
fortsæt med at læse



























