Der var tåregas i luften flere steder i den centrale del af Libanons hovedstad, Beirut, mens sikkerhedsstyrker for anden dag jagtede demonstranter nær parlamentet.
Her var de søndag tilbage på gaderne, selv om der blev slået hårdt ned på dem dagen inden.
Også vandkanoner blev sat ind i kampen.
De blev anvendt af sikkerhedsstyrkerne og betjente til at skyde ind i menneskemængder på flere hundrede demonstranter.
De vælter diktatorer og presser militærregimer: Arabiske demonstranter har lært lektien, og er mere velforberedte end de var i 2011I alt 46 er blevet behandlet for skader, og 14 andre er blevet bragt på hospitalet, oplyser libanesiske myndigheder.
De seneste dage har budt på nogle af de mest voldelige sammenstød i forbindelse med den bølge af protester, som siden 17. oktober har præget Libanon.
Formålet har blandt andet været at protestere over korruption i regeringen, der ledes af Saad al-Hariri.
Den 29. oktober trak Hariri sig fra premierministerposten på grund af presset.
Men han leder stadig en overgangsregering, indtil en ny premierminister er udpeget. Flere demonstranter frygter, at han vender permanent tilbage.
Kan ikke enes om at danne en ny regering
Demonstranterne mener, at en korrupt politisk elite har sendt landet på en kurs mod den værste økonomiske krise siden borgerkrigen fra 1975 til 1990.
»Vi forsvinder ikke bare. Det er dem, der har plyndret landet. Det er dem, der har sat os i denne situation. Vi vil have vores rettigheder«, siger Nadine Farhat, en 31-årig advokat, som tog del i demonstrationerne søndag.
Sammenstødene ramte et forretningsområde i Beirut og fortsatte ud på natten. Soldater fra hæren spærrede flere veje i området.
Libanesisk politi bruger tåregas mod demonstranter nær parlamentDe libanesiske sikkerhedsstyrker meddeler, at de først skød med tåregaspatroner, efter at demonstranter skød med fyrværkeri og kastede med sten, hvilket førte til, at flere politifolk blev såret.
På Twitter bad sikkerhedsstyrkerne demonstranterne om at forlade gaderne.
Libanons største partier har ikke kunnet enes om at danne en ny regering. Hariri forventes dog at blive udnævnt som premierminister igen mandag.
Men politiske skel kan komme til at stå i forvejen for en aftale om en ny regering.
ritzau
fortsæt med at læse




























