Dette må ophøre: USA's Pompeo tordner af raseri efter nyt angreb på base i Irak

Udenrigsminister Mike Pompeo fordømmer raketangreb mod amerikansk 
    U.S. Secretary of State Mike Pompeo and Treasury Secretary Steven Mnuchin announce new sanctions on Iran in the Brady Press Briefing Room of the White House in Washington, U.S., January 10, 2020. REUTERS/Kevin Lamarque
   Foto: Kevin Lamarque/Ritzau Scanpix
Udenrigsminister Mike Pompeo fordømmer raketangreb mod amerikansk U.S. Secretary of State Mike Pompeo and Treasury Secretary Steven Mnuchin announce new sanctions on Iran in the Brady Press Briefing Room of the White House in Washington, U.S., January 10, 2020. REUTERS/Kevin Lamarque Foto: Kevin Lamarque/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, fordømmer et raketangreb mod en amerikansk base i Irak.

»Rasende over meldinger om et nyt raketangreb mod en irakisk luftbase. Disse overtrædelser af Iraks suverænitet, udført af grupper som ikke er loyale over for Iraks regering, må ophøre«, skriver Pompeo i et tweet.

Ingen har taget skylden for angrebet, som fandt sted søndag. USA har tidligere beskyldt militante iranske grupper i Irak for at udføre den slags angreb, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Fire irakiske soldater blev ifølge Iraks militær såret i angrebet mod luftbasen Al-Balad, der ligger nord for hovedstaden Bagdad.

Huset mindre antal personer fra USA

Basen har huset et 'mindre antal' personer fra det amerikanske luftvåben, men hovedparten var allerede evakueret på grund af de øgede spændinger mellem USA og Iran. Det oplyser amerikanske militærkilder til nyhedsbureauet AFP.

I sidste uge sendte Iran missiler mod to luftbaser i Irak. Deriblandt Al-Asad, hvor amerikanske og også danske soldater er udstationeret.

Ingen af de udenlandske militærfolk kom til skade i angrebet. Men den danske regering besluttede at flytte knap 100 danske soldater fra Al-Asad-basen til Kuwait på grund af den forhøjede sikkerhedsrisiko i Irak. 30-40 danske soldater er fortsat på basen.

Det er siden kommet frem, at Iran på forhånd havde advaret Irak om, at basen samt en anden base i Erbil i den kurdiske del af Irak ville blive angrebet.

Angrebene var ifølge Iran hævn for det amerikanske militærs drab på den iranske general Qassem Soleimani, der var øverstkommanderende for Quds-styrken under Irans Revolutionsgarde.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her