Libyens FN-støttede premierminister og landets rivaliserende regering har gjort fremskridt frem mod en fredsaftale i Moskva, oplyser den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov.
Men oprørslederen Khalifa Haftar har ifølge Lavrov bedt om mere tid til at analysere aftalen.
Forhandlingerne i Moskva var indirekte, og der blev ikke opnået enighed om en betingelsesløs våbenhvile på ubestemt tid.
Forhandlingerne varede omkring otte timer.
Russiske og tyrkiske mæglere opfordrede de krigende parter til at indgå en aftale om at afslutte en ni måneder lang krig og skabe grundlag for en stabilisering af det nordafrikanske land.
Tyrkiets parlament nikker ja til at sende soldater til LibyenHaftar støttes af Rusland, Egypten og De Forenede Arabiske Emirater, mens Fayez al-Serraj og den internationalt anerkendte regering i Tripoli støttes af EU og USA.
»Fayez al-Serraj har underskrevet aftalen om våbenhvilen«, siger Lavrov.
Men den tyrkiske udenrigsminister, Mevlüt Çavusoglu, siger at Khalifa Haftar har udbedt sig betænkningstid.
Har udviklet sig til et kaos
Muligheden for en våbenhvile er kommet i stand, efter at Tyrkiet og Rusland har opfordret alle parter i konflikten til at indstille fjendtlighederne og indgå en våbenhvile.
Det nordafrikanske land har udviklet sig til et kaos, efter at en Nato-støttet opstand førte til den autoritære leder Muammar Gaddafis fald og død i 2011.
I 2019 forværredes situationen. Det skete, da general Khalifa Haftar og hans milits, som leder i den østlige del af landet, indledte en offensiv mod regeringen i Tripoli i den vestlige ende af landet i april.
Tyskland har gjort forberedelser til et snarligt topmøde om Libyen i Berlin.
Libyen beder Erdogan om militærhjælpFayez al-Serraj har udtrykt støtte til 'Berliner-processen' og opfordrer til våbenhvile og våbenembargo samt forhandlinger under ledelse af FN.
Den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, har advaret om, at det må undgås, at i Libyen bliver et nyt Syrien.
Den tyske forbundsregering har forberedt en proces om Libyen i måneder, og det var planen, at den skulle have fundet sted i slutningen af 2019.
ritzau
fortsæt med at læse




























