Tre raketter er natten til tirsdag ramt ned i den såkaldte grønne zone i Bagdad. Området huser blandt andet den amerikanske ambassade og flere regeringsbygninger.
Det oplyser kilder i Iraks politi til Reuters.
Der er ingen meldinger om tilskadekomne personer eller materielle ødelæggelser i det kraftigt bevogtede område.
To af raketterne ramte ifølge kilderne nær USA's ambassade. Raketterne blev angiveligt affyret fra et område uden for Bagdad.
Raketter rammer nær militærbase med amerikanere i IrakAngrebet finder sted, efter at der mandag var store folkelige protester i Bagdad og andre irakiske byer rettet mod regeringen.
Fire civile personer og to politibetjente er dræbt i urolighederne. Tre demonstranter bukkede under på et hospital i Bagdad, oplyser kilder.
To var blevet ramt af skud affyret af politiet, mens den tredje blev ramt af en tåregasgranat. En fjerde demonstrant blev skudt og dræbt af politiet i den hellige by Kerbala.
Demonstrerer mod korrupte politikere
I byen Basra mistede to politifolk livet, da de ved et uheld blev ramt af et civilt køretøj under en demonstration, oplyser kilder i sikkerhedstjenesten.
Demonstranterne beskylder premierminister Adel Abdul Mahdi for at være løbet fra sit løfte om at udpege en ny regering, som irakerne vil kunne acceptere.
I flere uger har der ellers været relativt roligt i de irakiske byer, der før har været præget af demonstrationer mod regeringen.
Dette må ophøre: USA's Pompeo tordner af raseri efter nyt angreb på base i IrakProtesterne begyndte 1. oktober, hvor især unge irakere gik på gaden med krav om store ændringer i regeringssystemet.
De mener, at hele systemet er grundlæggende korrupt, og at det er medvirkende til, at mange Irakere lever i fattigdom i det olierige land.
Over 450 mennesker er blevet dræbt under de seneste måneders uroligheder.
ritzau
fortsæt med at læse




























