Erdogan: 400.000 flygtninge er på vej mod Tyrkiets grænse

Tyrkiets præsident Erdogan siger, at 400.000 mennesker er på vej til den tyrkiske grænse, efter at den syriske regering har genoptaget angrebene på provinsen Idlib. På billedet ses syrere med deres ejendele på vej væk fra et luftangreb ved Aleppo i Syrien. (Arkivfoto) Foto: Omar Haj Kadour/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, siger fredag, at cirka 400.000 mennesker fra provinsen Idlib i det nordvestlige Syrien er på vej mod den tyrkiske grænse.

Det er et resultat af, at den syriske regering har genoptaget angrebene på provinsen.

Det fortæller Erdogan på et pressemøde, hvor hans tyske gæst, forbundskansler Angela Merkel, deltager.

Tyrkiske hjælpeorganisationer er begyndt at opføre 10.000 huse i Idlib, som skal give ly til det voksende antal flygtninge. Tyrkiet er opsat på, at der ikke skal strømme flere syriske flygtninge ind i landet.

Ifølge Erdogan har Merkel fortalt ham, at Tyskland ville kunne give nogen støtte til de tyrkiske initiativer.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her