De to første tilfælde af corona-virus i Europa er blevet konstateret i Frankrig, oplyser sundhedsminister.

Nu er Coronavirus nået til Europa: Første tre tilfælde er spottet i Frankrig

To rejsende bærer masker, da de ankommer til Finlands Ivalo lufthavn. Nu er viraen kommet til Europa. To tilfælde er konstateret i Frankrig. Det er endnu ikke bekræftet, om de to tilfælde, der er mistanke om i Finland, er det kinesiske virus.  Foto: Lehtikuva/Ritzau Scanpix
To rejsende bærer masker, da de ankommer til Finlands Ivalo lufthavn. Nu er viraen kommet til Europa. To tilfælde er konstateret i Frankrig. Det er endnu ikke bekræftet, om de to tilfælde, der er mistanke om i Finland, er det kinesiske virus. Foto: Lehtikuva/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

To tilfælde af corona-virus er konstateret i Frankrig. Det er de første tilfælde i Europa.

Det bekræfter sundhedsminister Agnes Buzyn.

Det ene tilfælde er konstateret hos en patient, der er indlagt på et hospital i Paris. Det andet i Bordeaux i det sydvestlige Frankrig. Et tredje tilfælde er bekræftet sent fredag aften.

Corona-virusset stammer fra den kinesiske storby Wuhan.

Buzyn siger, at det er sandsynligt, at flere tilfælde vil komme til.

Nu har Kina lukket 10 storbyer ned

Corona-virusset stammer fra den kinesiske storby Wuhan.

En kvinde i 60'erne fra Chicago blev tidligere fredag konstateret som den anden smittede i USA.

Foreløbig er cirka 900 personer blevet smittet i Kina med virusset, og mindst 26 personer er døde. Der er ikke meldinger om dødsofre uden for Kina.

Epidemien er i gang med at folde sig ud

Virusset har fået alarmklokkerne til at ringe i mange lande. Men der er fortsat uenighed blandt eksperter om, hvor farligt det er, eller hvor meget det smitter fra menneske til menneske.

Bliver man ramt af virusset kan det føre til lungebetændelse, der i nogle tilfælde kan være dødeligt.

»Jeg ville råde til forsigtighed mod at hoppe på enhver forhastet konklusion om alvoren af dette, for epidemien er fortsat i gang med at folde sig ud«, siger lægen Julie Gerberding, der er topchef i medicinalfirmaet Merck and Co.

Hun ledte i 2003 de amerikanske sundhedsmyndigheders indsat over for SARS, der var et corona-virus, der også kom fra Kina.

Dengang døde op mod 800 mennesker af SARS i knap en snes lande.

Ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her