Schweiz finder første coronatilfælde

Lyt til artiklen

Schweiz er tirsdag blevet det seneste europæiske land i rækken, hvor landets sundhedsmyndigheder har registreret den første person i landet smittet af coronavirus.

Det oplyser landets sundhedsministerium.

Tidligere tirsdag var det i Østrig og Kroatien, at myndighederne for første gang registrerede et tilfælde af en person smittet med coronavirusset.

Også på fastlandet i Spanien har myndighederne for første gang fundet en person smittet af coronavirusset.

Sundhedsmyndighederne i regionen Catalonien har oplyst den lokale avis La Vanguardia om et tilfælde.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her