Europas langstrakte krise efter finanskrakket i 2008 sidder i kroppen på regeringer og centralbanker verden over, der i disse dage søsætter hjælpepakker eller sænker renter for at imødegå risikoen for en økonomisk nedtur efter corona-epidemien.
Dengang i 2008 vendte USA hurtigt nedturen til optur med massive investeringer og hjælpeprogrammer, mens Europa anført af Tyskland og sekunderet af Danmark krævede budgetdisciplin og først oplevede fremgang igen i 2013.
Den lektie har verden nu lært af, vurderer Helge Pedersen, der er cheføkonom i banken Nordea.
»Reaktionen har været meget hurtig. Der er en langt højere grad af årvågenhed om, at man må handle hurtigt, for at undgå en tilsvarende udvikling som dengang«, siger Helge Pedersen.
Det gælder ikke mindst i Europa, hvis økonomi er »super hårdt ramt« lige nu, mens den kinesiske viser tegn på at komme tilbage på sporet, og den amerikanske nok har det værste forude, siger cheføkonomen.
»Hele den regelbaserede økonomiske politik, som man fører i euroområdet er jo en hæmsko normalt for hurtig handling. Der synes jeg, det virker som om, man har lært noget«, siger Helge Pedersen.
Det vigtigste her og nu er at sikre likviditeten i økonomien, så små og mellemstore virksomheder særligt i de udsatte brancher ikke bukker under, mens regeringerne på lidt længere sigt bør være klar med investeringspakker, lyder hans opfordring.
»Vi snakker så meget om grøn omstilling herhjemme, så hvorfor ikke finde en masse projekter frem, som man kan kaste sig over, hvis det går værre end som så. Det er der jo en risiko for«, siger bankøkonomen.
Her er nogle af hjælpepakkerne:
I Australien har regeringen netop annonceret en pakke til 75 milliarder kroner svarende til 0,9 procent af den samlede økonomi (BNP), skriver avisen The Guardian. Omkring 6,5 millioner australiere med lavere indkomster vil modtage et engangsbeløb på 3.200 kroner, der skal holde liv i handlen. Den vil være skattefri og vil ikke blive modregnet i kontanthjælp og nogle andre offentlige ydelser. Omkring 690.000 små og mellemstore virksomheder ventes at kunne kvalificere til et støttebeløb, der svarer til op til 106.000 kroner. Regeringen har sagt, den er klar til at bruge mere om nødvendigt.
Den australske hjælpepakke blev annonceret efter store fald på det australske aktiemarked, der reagerede negativt på en tv-tale fra USA’s præsident Trump onsdag aften amerikansk tid. I talen præsenterede Donald Trump coronavirus som en fremmed trussel, der skal holdes ude, han introducerede et indrejseforbud fra visse europæiske lande og overbeviste slet ikke markederne om, at han anerkender situationens alvor og vil gøre nok for at bekæmpe den i USA. Tværtimod. Torsdag blev aktiehandlen suspenderet i New York minutter efter den var åbnet, da indekset S&P500 faldt syv procent.
Trump har annonceret »dramatiske« økonomiske skridt og har diskuteret en skatterabat til lønmodtagere og hjælp til udsatte brancher som luftfartsindustrien med Kongressen, men hans ukonkrete forslag er blevet mødt med skepsis. Demokraterne har deres eget forslag til ’mange milliarder’ dollars med blandt andet betalte sygedage, gratis corona-tests og fødevarehjælp. Repræsentanternes Hus ventes at stemme om en pakke torsdag.
Tirsdag sænkede den amerikanske centralbank overraskende sin ledende rente med et halvt procentpoint med henvisning til risiko for den økonomiske aktivitet som følge af coronavirus. Det var ikke nok for markederne. Det amerikanske aktieindeks Dow har tabt over 20 procent af sin værdi fra det seneste års højeste punkt af frygt for de økonomiske konsekvenser af virussen, og investorer har blikket rettet mod en økonomisk hjælpepakke, hvis faldet skal stoppe.
Hong Kong har for længst gjort noget, der ligner den australske plan. Alle 7 millioner fastboende er lovet et kontantbeløb svarende til 8.850 kroner. I alt har regeringen afsat omkring 100 milliarder kroner til kamp mod de økonomiske følger af epidemien, hvilket sender budgettet i minus for første gang i 15 år.
I Europa er Italien det hårdest ramte land, og regeringen har lukket store dele af landet og det økonomiske liv ned. Konsekvenserne kan blive store for italienernes husholdninger og for statskassen i det i forvejen forgældede land. Efter finanskrisen i 2008 indføret eurozonen og EU strengere krav til, hvor meget landene måtte have i underskud i et forsøg på at spare sig til en bedre økonomi. Nu har Italien diskuteret økonomisk fleksibilitet med EU-Kommissionen, og får ifølge nogle iagttagere brug for en kæmpe europæisk hjælpepakke for at komme på ret køl. Den italienske regering frigav for en uge siden 56 milliarder kroner til at bekæmpe følgerne af epidemien.
Den franske regering har efterspurgt et ’massivt’ konjunkturprogram for Europa.
Det var ikke mindst Tyskland, der - i øvrigt med stærk støtte fra Danmark - holdt foden på den økonomiske bremse, da andre Euro-lande efter 2008 ville stimulere økonomien. Regeringen vedtog sidste weekend en hjælpepakke for ramte virksomheder og offentlige investeringer for 93 milliarder euro. De store erhvervsforbund efterspørger flere initiativer og investeringer nu, så konsekvenserne bliver mindre senere. Kansler Angela Merkel fra det konservative CDU har sagt, at hun er parat til at fravige kravet om overskud på statsbudgettet, hvilket længe har været en hellig ko i Tyskland. Hun har indbudt arbejdsgivere og fagbevægelse til møde fredag. Finansminister Olaf Scholz fra regeringsmakkeren SPD har sagt, at Tyskland er klar til at gøre ’alt, hvad der er nødvendigt for stabilisere økonomien og sikre jobs’ og den økonomiske likviditet for virksomhederne, skriver avisen Financial Times.
Onsdag præsenterede Storbritanniens nye finansminister Rishi Sunak sin første finanslov og startede med at sige, at coronavirus ’sandsynligvis vil udløse en midlertidig disruption af vores økonomi’ og lovede at bruge ’milliarder’ af pund. Den britiske centralbank sænkede i denne uge sin rente med 0,5 procentpoint til 0,25 procent efter store aktiefald og skrev om ’midlertidig, men betydelig disruption’ af leveringer og mindre aktivitet.
Danmarks finansminister Nicolai Wammen (S) har annonceret tre initiativer, der skal afbøde konsekvenserne. Visse arrangører, der aflyser eller udskyder større arrangementer i marts, skal kompenseres. Virksomheders likviditet skal hjælpes med udskydelse af betalingsfrist for moms, AM-bidrag og A-skat. Der skal diskuteres yderligere støtte til ramte erhverv.
Den Europæiske Centralbank var den måske vigtigste aktør i bekæmpelsen af finanskrisen og den afledte eurokrise. Banken annoncerede torsdag et opkøbsprogram for statsobligationer for 900 milliarder kroner. Samtidig vil banken øge likviditeten for virksomheder. Den sænker ikke renten, der siden 2009 har ligget på 0.
Den Internationale Valutafond, IMF, har lovet at låne 425 milliarder kroner ud til lavindkomstlande. EU-Kommissionen har lovet, hvad der svarer til 187 milliarder kroner til en investeringsfond.
fortsæt med at læse
