Dødstallet i Spanien efter coronavirus er inden for det seneste døgn steget med 849 til i alt 8189 døde, oplyser myndighederne tirsdag.
Det er det hidtil højeste dødstal inden for 24 timer.
Døgnet forinden døde 812 mennesker af Covid-19, der er sygdommen, som udløses af coronavirus.
94.417 personer er siden coronakrisens start registreret smittet med coronavirus, skriver avisen El Pais.
I Belgien er en 12-årig pige, der var ramt af coronavirus, død, oplyser myndighederne ifølge avisen Le Soir.
Spanien forbyder ceremonier ved begravelser under coronakriseEn virolog , Emmanuel Andre, kalder den 12-årige piges død et chok.
»Det er en meget sjælden begivenhed, som ikke desto mindre har rystet os«, siger han til Le Soir.
Pigen indgår i det samlede dødstal i Belgien, der tirsdag har nået 705.
Det er en stigning det seneste døgn på 98 døde.
ritzau
fortsæt med at læse




























