Regeringen i Taiwan er blevet rasende over, at Tedros Adhanom Ghebreyesus, den øverste chef for verdenssundhedsorganisationen WHO, har beskyldt Taiwan for at have orkestreret en racistisk kampagne imod ham.
»Vores land har aldrig opfordret offentligheden til at anrette personlige angreb imod ham eller fremkomme med racistiske og diskriminerende kommentarer«, sagde en talsmand for det taiwanesiske udenrigsministerium torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.




























