Coronapandemien gav amerikansk økonomi en mavepuster i marts

De brancher, der var hårdest ramt af coronavirus, var turist- og hotelindustrien samt detailhandlen. Foto: Angela Weiss/Ritzau Scanpix
De brancher, der var hårdest ramt af coronavirus, var turist- og hotelindustrien samt detailhandlen. Foto: Angela Weiss/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Den amerikanske økonomi fik en regulær mavepuster i april på grund af coronapandemien.

Det fremgår af den periodiske udgivelse Beige Book fra den amerikanske centralbank, onsdag.

»På grund af Covid-19 trak økonomien sig kraftigt og pludseligt sammen i alle regioner«, lyder det i Beige Book.

USA har været hårdt ramt af coronavirus, hvilket også har fået de amerikanske myndigheder til at lukke dele af samfundet ned. Tvangslukninger og reglerne om at holde afstand er gået hårdest ud over brancherne, der beskæftiger sig med fritid og turisme, fremgår det.

De samme brancher var også ramt af massefyringer.

Samtidig var detailhandlen hårdt ramt på nær efterspørgslen efter såkaldt nødvendige varer.

Beige Book er en samling af anekdotiske indberetninger fra den amerikanske centralbank, Federal Reserves, 12 distrikter i USA. I onsdagens udgave var der indsamlet indberetninger frem til og med den 6. april.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her