Sverige runder 2000 døde med corona

Lyt til artiklen

I Sverige er der registreret 84 dødsfald blandt coronapatienter det seneste døgn.

Det oplyser de svenske sundhedsmyndigheder torsdag.

Det er et markant fald i antallet af daglige dødsfald i forhold til de foregående to dage, hvor der blev registreret henholdsvis 185 og 172 dødsfald blandt coronapatienter.

Det er dog svært at sammenligne tallene, da de svenske opgørelser er forbundet med efterslæb - især i forbindelse med weekender.

Med torsdagens opjustering er der nu registreret 2021 dødsfald blandt coronapatienter i Sverige.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her