Antallet af døde med coronavirus i Sverige er steget med 81 det seneste døgn, oplyser Sveriges sundhedsstyrelse.
Dagen forinden blev der meldt om 80 døde ifølge SVT.
Det bringer det samlede antal døde med coronavirus i Sverige op på 2355.
22 forskere kritiserer Sveriges coronastrategi1388 personer er eller har været indlagt på hospitalernes intensivafdelinger.
»Der er fortsat et stort pres på intensivafdelingerne i landet«, konstaterer statsepidemiolog Anders Tegnell.
Flugter med fredagens tal
Umiddelbart kan tallene fra mandag og tirsdag ligne hinanden. Men mandagens tal indregnede et større antal døde fra weekenden.
Sverige har ikke en præcis indrapportering over coronadøde i weekenden, som det ses i de øvrige nordiske lande. Det har myndighederne lovet snarest at rette op på.
Sveriges statsepidemiolog: Danmark begynder at gå den svenske vejSøndag blev der således kun meldt om to døde med coronavirus. Mandag lød dødstallet på 80, men her kom et ikke nærmere defineret antal altså fra weekendens døde.
Derfor synes tirsdagens tal at bekræfte en uændret tendens - at tallet næsten flugter med fredagens 84 døde.
ritzau
fortsæt med at læse




























