Rapport: Bryants pilot var ikke påvirket ved dødsulykke

Kobe Bryant var sammen med sin 13-årige datter samt syv andre om bord i en helikopter på vej til en baskeball turnering 26. januar i år, da helikopteren styrtede ned. alle ombord mistede livet. Det er endnu ikke afklaret, hvad der forårsagede styrtet.  Foto: Danny Moloshok/Ritzau Scanpix
Kobe Bryant var sammen med sin 13-årige datter samt syv andre om bord i en helikopter på vej til en baskeball turnering 26. januar i år, da helikopteren styrtede ned. alle ombord mistede livet. Det er endnu ikke afklaret, hvad der forårsagede styrtet. Foto: Danny Moloshok/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Helikopterstyrtet, som tidligere på året kostede basketballikonet Kobe Bryant livet, skyldtes ikke, at piloten var påvirket af stoffer eller alkohol.

Det fastslår obduktionsrapporten, som fredag blev offentliggjort i Los Angeles.

Rapporten viser, at den 50-årige pilot Ara Zobayan testede negativ for alle rusmidler.

Kobe Bryants enke lægger sag an mod helikopterfirma

Bryant og hans 13-årige datter var 26. januar på vej til en basketballturnering, da helikopteren i tæt tåge kolliderede med en bjergvæg i nærheden af Los Angeles.

Alle ni ombordværende - heriblandt piloten - døde ved sammenstødet.

Efterforskerne er fortsat i gang med at undersøge, hvad der helt præcist forårsagede ulykken.

Dårlige vejrforhold

Der er ikke fundet motorfejl på helikopteren, men vejrforholdene var så dårlige, at piloten måtte bede om særlig tilladelse til at starte flyvningen.

Basketballstjernens enke har sagsøgt helikopterfirmaet Island Express. Hun mener, at den afdøde pilot ikke tog tilstrækkelig hensyn til det dårlige vejr, da han satte flyvningen i gang.

Basketball-legenden Kobe Bryant er død i helikopterstyrt

Kobe Bryant var i sin aktive karriere hos Los Angeles Lakers en af de største sportsstjerner i USA, og han regnes for en af de bedste spillere i NBA gennem tiderne.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her