Her, dagen før EU-Kommissionen kommer med sit forslag til, hvordan og af hvem regningen for coronakrisen skal betales, skærpes tonen dramatisk mellem EU-landene, og en stor del af vreden rettes mod blandt andre Danmark.
Alvoren understreges af, at det nu er et traditionelt spareland som Tyskland, der går forrest i kritikken af gamle allierede som Danmark, Østrig, Holland og Sverige, også kendt som EU’s sparelande, ’de sparsommelige 4’, The Frugal 4, som de kalder sig selv.


























