EU skal komme styrket, samlet og grønnere ud af den dybe coronakrise.
Sådan lød budskabet fra EU-Kommissionen, da dens 61-årige kristendemokratiske formand, Ursula von der Leyen, onsdag fremlagde et med spænding ventet forslag til en fælles europæisk genopretningspakke.
Konkret foreslår Kommissionen en genopretningspakke på 750 milliarder euro, kaldet Next Generation EU, der som engangsinitiativ især skal hjælpe de hårdest ramte regioner og brancher i Europa med at rejse sig efter det hårdeste økonomiske tilbageslag siden Anden Verdenskrig. Kommissionen regner med, at bruttonationalproduktet i EU vil skrumpe med 7,4 procent i år.
»I vores union er en euro investeret i ét land en euro investeret i os alle. En kollektiv og sammenhængende genopretning, der accelererer de to grønne og digitale omstillinger vil kun styrke Europas konkurrenceevne, modstandskraft og position som en global aktør«, hedder det i udspillet.
Pengene skal EU-Kommissionen låne på finansmarkederne på vegne af landene i fællesskab. De 500 milliarder skal uddeles som overførsler uden tilbagebetaling, hvilket synes at flugte nogenlunde med ambitionsniveauet i et forslag som den tyske kansler, Angela Merkel, og den franske præsident, Emmanuel Macron, lagde frem i sidste uge. De sidste 250 milliarder euro skal stilles til rådighed som lån.
Den østrigske, hollandske, svenske og danske regering vil kun låne penge ud, hvilket har givet dem tilnavnet »de nærige fire«.
Øretæver til sparebanden kan koste Mette Frederiksen dyrtDe 750 milliarder euro skal uddeles over EU-budgettet for de kommende 7 år, der også skal vedtages snart. Det skal særligt ske i de første år, hvor de fleste penge skal ud at arbejde. Landene skal efter planen nu opstille programmer, der også tager højde for mål om en grøn og digital omstilling. Kommissionen foreslår et grundbudget på 1.100 milliarder euro.
Genopretningspakken indeholder tre søjler. Den politiske strid er på forhånd gået på indretningen af en genopretningsfond, der ligger i første søjle. Hvad den angår, blander Ursula von der Leyen kortene mellem overførsler uden tilbagebetaling, som Merkel og Macron har forslået, og lån, som sparelandene vil have. Fonden skal have et budget på 560 milliarder euro, hvoraf 310 milliarder skal uddeles som overførsler, mens 250 milliarder euro skal uddeles som lån. I de øvrige søjler ligger flere fælles udviklingsprojekter, et fælles sundhedsprogram, styrkede kriseberedskab og grønne investeringer.
I forhold til tilbagebetalingen af de 750 milliarder euro i fælles gæld giver Ursula von der Leyen landene et tilbud. Lånet skal betales tilbage på den anden side af det kommende 7-års budget, der udløber i 2028, og helt frem til 2058.
Landene vil altså kunne betale lånet tilbage over de næste budgetter ifølge budgettets fordelingsnøgle, men EU-Kommissionen kan også gøre det, hvis de får egne indtægter. Kommissionen foreslår en afgift på udledning af CO2, som vil gavne klimaet, en skat på digitale virksomheder, og en slags strafafgift, som skal pålægges lande, der ikke opkræver nok i plastikafgifter, hvilket vil være godt for miljøet.
Kommissionens forslag skal nu diskuteres mellem landene, som efter planen skal tage en beslutning på et topmøde 18. og 19. juni. En vedtagelse kræver enstemmighed blandt stats- og regeringscheferne og tilslutning fra EU-Parlamentet.
fortsæt med at læse
