Der findes næppe nogen europæere, der er lige så vilde med at rejse som tyskerne, og snart får de igen mulighed for at holde ferie uden for landets grænser.
Ganske vist må de stadig vente med at flyve til Thailand eller Tyrkiet, men fra 15. juni sløjfer Tyskland advarslen mod at rejse til næsten alle lande i Den Europæiske Union plus Storbritannien, Island, Schweiz og Liechtenstein, i alt 29 lande i Europa åbnes nu op for tyske turister.