3 dage tilbage: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Rusland har op mod 460.000 registrerede coronatilfælde

En mand bliver podet for coronavirus i  Sheremetyevo International Airport udenfor Moskva. Landet har endnu ikke fået bugt med sygdommen.    Foto: Moscow News Agency/Ritzau Scanpix
En mand bliver podet for coronavirus i Sheremetyevo International Airport udenfor Moskva. Landet har endnu ikke fået bugt med sygdommen. Foto: Moscow News Agency/Ritzau Scanpix

Rusland oplyser lørdag, at der er bekræftet endnu 8855 nye tilfælde af coronasmitte i landet, hvormed i alt 458.689 er smittede.

Myndighederne siger, at 197 mennesker er døde med coronavirus siden den seneste registrering 24 timer tidligere. Dermed er det samlede officielle dødstal i Rusland under pandemien på 5725.

Antallet af døde med coronavirus på et døgn var det næsthøjeste hidtil i Rusland. Det højeste dødstal blev registreret 29. maj og lød på 232.

Flemming Splidsboel: Corona--virus har udløst konspirationsteorier i Rusland, og Putin-styret har tabt kontrollen med dem

Rusland har et ganske lavt dødstal set i forhold til det store antal smittetilfælde. Særligt sammenlignet med andre hårdt ramte lande.

Kritikere har fremført, at personer, der dør med coronavirus, ofte ikke bliver registreret i statistikkerne.

Beskyldt for at forvrænge sandheden

Ifølge BBC bliver lokale journalister, som har skrevet om det, beskyldt for at forvrænge sandheden. Regeringen har meldt ud, at det lave dødstal skyldes omfattende test.

Opjusteringen skyldes dels, at man ved obduktioner af døde har foretaget positive coronatest på folk, der oprindelig blev testet negative.

Moskvas borgmester, Sergej Sobjanin, har annonceret en gradvis genåbning fra 1. juni.

Det vil ifølge Reuters betyde, at ikke-essentielle butikker får lov at åbne, og at folk kan gå på gaden med mundbind på.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her