Piloten savnes efter flystyrt med F-15-jagerfly i den britiske del af Nordsøen mandag formiddag.

Amerikansk jagerfly styrter ned i Nordsøen – piloten savnes

Et amerikansk jagerfly er styrtet ned i Nordsøen under en træningsøvelse. Foto: RAF Lakenheath
Et amerikansk jagerfly er styrtet ned i Nordsøen under en træningsøvelse. Foto: RAF Lakenheath
Lyt til artiklen

Et amerikansk jagerfly af typen F-15 er mandag formiddag styrtet ned i den britiske del af Nordsøen. Piloten savnes.

Det skriver BBC.

Flyet styrtede under en træningsøvelse, kort efter at det var lettet klokken 09.40 lokal tid fra den amerikanske militærbase RAF Lakenheath i den østlige del af Storbritannien.

Der er igangsat en eftersøgning for at finde jagerflyet og piloten. Årsagen til styrtet er indtil videre ukendt.

I 2014 styrtede en amerikansk militærhelikopter, der var lettet fra RAF Lakenheath-basen ned, ved kystbyen Cley Next The Sea i den østlige del af Storbritannien. Dengang omkom fire personer.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her