Du lægger ikke skjul på, at du synes, den nye EU-aftale er dårlig. Hvorfor er det en dårlig aftale?
»For det første, fordi danskerne skal til pungen én gang til og have 4,5 milliarder mere op af lommen. Danskerne er i forvejen nogle af dem, der netto betaler mest til EU per indbygger. Det er grundlæggende fuldstændig forrykt, at man ikke har valgt at skære ned på udgifterne, selvom Storbritannien forlader EU. Det er jo helt skørt, at når så stor et donorland vælger at melde sig ud, at man bare vælger at fastholde det eksisterende udgiftsloft og så fordeler regningerne på de forskellige medlemslande, der især i denne situation med coronaen sagtens kan bruge pengene nationalt«.


























