Opdateret 6. august klokken 14.30
Tirsdag aften har mindst en eksplosion ramt Libanons hovedstad, Beirut. Her er, hvad vi ved om eksplosionen indtil videre:
- Mindst 135 personer er omkommet og omkring 5000 er såret, mange af dem alvorligt. Det oplyser Libanons sundhedsministerium ifølge tv-stationen Manar. Dødstallet frygtes at stige yderligere, for arbejdet med at finde overlevende i murbrokkerne er stadig i gang.
- Eksplosionen skete på Beiruts havn på et lager fyldt med 2.750 ton sprængfarlig ammoniumnitrat, der kan bruges både som gødning og til at lave bomber. Det siger Libanons indenrigsminister, Mohamed Fehmi.
- Den farlige kunstgødning har ifølge præsident Michael Aoun været oplagret i seks år på havnen, uden at sikkerheden har været i orden.
- Landets sikkerhedschef, Abbas Ibrahim, siger, at der blev opbevaret højeksplosivt materiale på havnen siden 2014. Libanons regering har besluttet, at de ledende embedsmænd fra havnemyndighederne, som har haft ansvaret for lagrene og for kontrollen med dem, skal sættes i husarrest. Det oplyser anonyme regeringskilder til Reuters.
- Ifølge Det Europæiske Middelhavs Seismologiske Center (EMSC) kunne eksplosionen mærkes i Cypern, der ligger mere end 230 kilometer fra Beirut.
- Flere brugere på sociale medier deler videoer af den kraftige eksplosion. Nogle af optagelserne ser ud til at vise to eksplosioner - først en mindre og derpå en kraftigere. Det er dog ikke blevet bekræftet officielt, at der var tale om flere eksplosioner.
- Ruder er knust over store dele af Beirut. Hovedstadens guvernør Marwan Abboud vurderer ifølge nyhedsbureauet AFP, at der er mellem 200.000 og 250.000 mennesker, som nu er uden et hjem, og at ødelæggelserne løber op i tre og fem milliarder dollars (knap 19 og 31,5 milliarder kroner).
- Libanons præsident, Michel Aoun, har tirsdag aften erklæret undtagelsestilstand de næste to uger
Her er, hvad vi fortsat mangler svar på:
- Det er endnu uklart, hvad der har forårsaget eksplosionen, der er den voldsomste i Libanon i årevis.
- Det er uvist, om nogen kan holdes ansvarlige for eksplosionen.
- Det er uvist, hvor mange der i alt har mistet livet som følge af eksplosionen.
- Det er også uklart, hvor omfattende skaderne er.
Hvad gør Danmark?
Libanon har bedt om støtte efter eksplosionen, blandt andet beskyttelsesudstyr til redningsarbejderne, som hjælper med at håndtere kemikalieudslippet som følge af eksplosionerne.
»I det arbejde er der brug for kemikaliebeskyttelsesdragter, der gør, at de mennesker, der skal levere en indsats, kan beskytte sig imod de kemikalier, som vi ved har været involveret«, siger minister for udviklingssamarbejde Rasmus Prehn (S).
Derfor sender Danmark torsdag 600 kemikaliebeskyttelsesdragter afsted med privat fragtfirma til Libanon. Det oplyser Beredskabsstyrelsen.
Danmark donerer ifølge udviklingsministeren 12 millioner kroner i humanitær bistand til Beirut gennem organisationerne Røde Kors, Red Barnet og Oxfam-IBIS, der hjælper til i området i øjeblikket. Pengene skal blandt andet hjælpe med medicinaludstyr på de hårdt pressede hopitaler og adgang til mad, vand og husly til de hundrede tusinde, som er blevet hjemløse.
Den danske donation er finansieret af Udenrigsministeriet. En del af transporten af udstyret forventes finansieret af EU.
Kilder: Reuters, BBC, AFP
ritzau
fortsæt med at læse
