Der er heftig trafik hos familien Hasrouty. Under et beskedent jernkors over den smalle døråbning presser folk sig på skift ind og ud, lige så ofte som håndtryk, kindkys, omsorg og hjemmelavet mad uddeles, og stole og sofapladser konstant får nye ejermænd. Af familiemedlemmer, venner, kolleger, naboer og nye kolleger, svogre og endnu flere bekendte.
Selv om man ved første øjekast kunne forledes til at tro, at en festlig begivenhed finder sted, er det alt andet end det, som familien Hasrouty lægger hus til.


























