Døde elefanter blev fundet over alt i Botswana i begyndelsen af juli. De uforklarlige dødsfald blev koblet sammen med mistanken om sygdom i bestanden.
Det viser sig nu, at cyanobakterier er skyld i elefanternes død. Det er blevet bekræftet af en gruppe forskere fra myndigheden Natur- og Nationalparker i Botswana. Det oplyser landets statslige dyrlæge, Mmadi Reuben, ifølge nyhedsbureauet Reuters mandag.
Bakterierne er blevet fundet i drikkevandet.
Mindst 350 elefanter blev fundet livløse, men ifølge talsmanden for landets turismeministerium, Oduetse Koboto, var kadavrene intakte og havde stadig stødtænderene. Intet tydede på, at der var tale om krybskytteri.
Flere hypoteser efterforskes
Dyrlægen Mmadi Reuben oplyste ifølge Reuters på pressemødet, at selvom man har fundet dødsårsagen, så har man stadig mange ubesvarede spørgsmål.
»Hvorfor var det kun elefanterne, der døde, og hvorfor kun lige i det område. Vi har flere hypoteser, som vi efterforsker«, oplyste sagde han på pressemødet.
Testene på de døde elefanter er blevet foretaget på specielle laboratorier i Sydafrika, Canada, Zimbabwe og USA. Botswana har verdens største population af elefanter. Ifølge Ritzau estimeres den til at være på 130.000.
fortsæt med at læse


























