Fagfolk i Norge har gennemgået alle coronarelaterede dødsfald i landet for de første tre måneder af epidemien.
Gennemgangen viser, at ni ud af ti døde med coronavirus i Norge fra marts til og med maj havde en kronisk sygdom.
Det viser tal fra det norske dødsårsagsregister, oplyser den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet (FHI).
Norge registrerer største smittestigning siden aprilI perioden marts til og med maj blev der registreret 236 dødsfald relateret til coronavirus i Norge. Og for 215 af dem gælder det, at den døde også havde en kronisk sygdom.
»Forenklet kan man sige, at for disse 215 dødsfald anses covid-19 som den vigtigste faktor, som førte til døden«.
»Men man kan ikke sige noget om, hvor meget andre dødsårsager har bidraget«, siger overlæge Marianne Sørlie Strøm fra Dødsårsaksregisteret ved FHI i en pressemeddelelse.
Opgørelsen viser, at hjerte-kar-sygdomme er de hyppigst registrerede kroniske sygdomme i forbindelsen med coronadødsfaldene.
Den viser også, at ni af ti dødsfald er konstateret hos personer over 70 år.
ritzau
fortsæt med at læse




























