Der findes næppe noget menneske så svært tilgængeligt som præsidenten i USA. Men et svensk parlamentsmedlem – kristendemokraten Magnus Jacobsson – synes at have fundet nøglen til både Donald Trumps hjerte og kontaktbog.
Han nominerede tidligere på måneden den amerikanske regering til Nobels fredspris for dens arbejde med »fred og økonomisk udvikling på Balkan« og modtog som tak et overraskende opkald fra præsidenten selv, mens han var på vej til ridning med sin datter.




























