Først lovede EU sanktioner mod det hviderussiske styre, men så kunne medlemslandene ikke blive enige internt. Så begyndte enkelte lande at udrulle sanktionslister, men EU kunne stadig ikke blive enige. Tirsdag mødtes Frankrigs præsident Macron så med den hviderussiske oppositionsleder Svetlana Tikhanovskaja i Litauen, hvor han lovede, at han ville gøre, hvad han kunne for at hjælpe Hviderusland. Men ifølge flere forskere er spørgsmålet om EU og Macron overhovedet kan gøre en forskel for Hviderusland?
Macrons besøg kommer blot en dag efter, at tusindvis af hviderussere markerede den 50. dag med demonstrationer mod præsident Aleksandr Lukasjenko. Han er den første statsleder, ud over Litauens Gitanas Nauséda, der fysisk mødes med Svetlana Tikhanovskaja.




























