Når EU-bosserne starter topmøderne, bruger de den første tid på at hilse, p.t. med albuerne, og går lidt rundt mellem hinanden og småsnakker. Nogle er der altid rift om at stå sammen med, og her er Tysklands kansler, Angela Merkel, i særklasse. Hende vil alle gerne tale med.
Nye statsledere og statsledere fra mindre lande kan derimod ofte ses gå lidt mere søgende rundt, stille sig op i forskellige grupper og af og til blive ladt alene tilbage, når de andre går videre. En statsleder som Cyperns præsident, Nicos Anastasiades, er en af dem, der sjældent er i centrum, men sådan er det ikke på det topmøde, der foregår i Bruxelles i disse dage.



























