Analyser af byens spildevand giver et meget nøjagtigt billede af, hvordan coronasmitten udvikler sig i den svenske hovedstad.

Stockholms kloakvand viser, hvor slemt det står til: Coronasmitten er fordoblet

Coronasmitten i Stockholm ligger højt, viser nye analyser. Arkivfoto.       Foto: Lars Hansen/POLFOTO
Coronasmitten i Stockholm ligger højt, viser nye analyser. Arkivfoto. Foto: Lars Hansen/POLFOTO
Lyt til artiklen

Rensningsanlæggene rummer en ubehagelig sandhed: Coronasmitten i Stockholm er fordoblet de seneste uger.

Den er nu oppe på samme niveau som i maj, skriver det svenske tekniske universitet KTH efter analyser af afløbsvand på tre af byens rensningsanlæg.

At de svenske smittetal er steget er hidtil blevet knyttet til, at flere coronatestes. Men spildevandet lyver ikke. Det viser, at corona-niveauerne nu er svarer til forsommerens niveau. Fra slutningen af juli og et stykke ind i august - og dermed i ferietiden - lå tallene for coronasmitte i bund, når spildevandsprøver blev analyseret.

Afslørende afløbsvand

Seynep Cetecioglu Gurol fra KTH ser store gevinster ved at følge coronasmittens udbredelse ved hjælp af spildevandsprøver.

»De giver værdifuld information. Vi behøver kun at analysere en håndfuld prøver om ugen for at få viden om udviklingen. Sporene fra virussen kan forsvinde fra næse og svælg forholdsvis hurtigt, men den udsendes i afløbsvandet i længere tid«, konstaterer hun.

»Vi kan konstatere, at vi ser en meget tydelig forøgelse af antallet af coronasmittede i samfundet«, tilføjer hun.

Søren Astrup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her